Indiana Jones and the Dial of Doom (2023) – The Last Great Journey

Indiana Jones and the Dial of Destiny er den femte og sidste del af den legendariske eventyrserie med biografens mest ikoniske arkæolog i hovedrollen. Instrueret af James Mangold (kendt for logan og Ford mod Ferrari), markerer denne film første film i sagaen, der ikke er instrueret af Steven Spielberg heller ikke produceret af George Lucas.

Filmen, der blev udgivet i 2023, søger med værdighed at lukke den fortællende bue af Henry "Indiana" Jones Jr., udført endnu en gang af det uforlignelige Harrison Ford, der vender tilbage til karakteren som 80-årig. Dette seneste eventyr blander historie, science fiction, nostalgi og klassisk action, mens det introducerer nye karakterer, der ledsager – og udfordrer – den gamle helt på hans sidste rejse.

Synopsis

Historien begynder i 1944, i de sidste dage af Anden Verdenskrig. En ung Indiana Jones forsøger sammen med sin kollega Basil Shaw at forhindre nazisterne i at beslaglægge gamle artefakter med skjulte kræfter. En af dem er Arkimedeansk skive (også kendt som "Dial of Destiny"), en mytisk enhed, der angiveligt er i stand til at ændre tiden.

Filmen springer til året 1969. Indiana er gammel, ensom og ved at trække sig tilbage fra sit job som universitetsprofessor. Verden har ændret sig: Nazisterne er blevet besejret, astronauter er nået til Månen, og den moderne æra skrider frem uden at se sig tilbage.

Men datteren af hans tidligere ven Basil, Helena Shaw (spillet af Phoebe Waller-Bridge), dukker op igen i hans liv, på jagt efter den mystiske urskive, som hans far besat studerede i årevis. Også bag ham er Jürgen Voller (Mads Mikkelsen), en tidligere nazistisk videnskabsmand, der i hemmelighed arbejder for den amerikanske regering inden for rumprogrammet, men som har sine egne planer: Brug skiven til at ændre historiens gang og genoprette det nazistiske regime.

Derfra begiver Indiana, Helena og deres unge følgesvend Teddy et kapløb med tiden rundt om i verden – fra New York til Tanger via Sicilien – i et sidste eventyr, der blander jagter, gamle ruiner, overraskende opdagelser og en uventet refleksion over tid, historie og arv.

Cast

• Harrison Ford som Indiana Jones: I sit sidste farvel til karakteren spiller Ford en træt Indy, men stadig med en eventyrlyst. Hans menneskelighed og sårbarhed er mere til stede end nogensinde.
• Phoebe Waller-Bridge som Helena Shaw: Indys niece, snedig, karismatisk og med sine egne motiver, hun er både følgesvend og folie for hovedpersonen.
• Mads Mikkelsen som Jürgen Voller: Sofistikeret, kold og beregnende skurk, han vil omskrive historien ved hjælp af skiven.
• Toby Jones som Basilikum Shaw: Tidligere ven af Indiana, lærd besat af urskivens hemmeligheder.
• Antonio Banderas som Renaldo: Indys ven i Middelhavet, ekspert i sejlads og dykning.
• Boyd Holbrook som Klaber: Vollers voldsomme håndlanger.
• Ethan Isidore som Teddy Kumar: Helenas unge følgesvend, der minder lidt om karakterer som Short Round (Dommetemplet).

Anmeldelser

Anmeldelserne var blandede, selvom de hældede til det positive, især med hensyn til den respekt, som filmen viser over for arven fra karakteren og sagaen.

Stærke sider ifølge kritikere:

• værdigt farvel: Harrison Ford leverer en følelsesmæssigt rig præstation, mere introspektiv end i tidligere afleveringer.
• God handlingsretning: Mangold fastholder sagaens klassiske stil men med en moderne udførelse.
• Velintegrerede nostalgiske elementer: Cameoer, musik og referencer til fortiden føles ikke tvunget.
• Udforsker aldring: Manuskriptet tør tale om alderdommen, tidens gang og heltenes plads i en foranderlig verden.

Negative anmeldelser:

• Lang varighed (mere end 2 timer og 30 minutter): Nogle mener, at tempoet falder i visse afsnit.
• Underudnyttet skurk: Trods Mikkelsens solide præstation har hans karakter ikke tidligere antagonisters kommanderende tilstedeværelse.
• Overdreven sci-fi-elementer: Det endelige klimaks delte publikum for sin dristige drejning mod det fantastiske/videnskabelige.

Offentlig reception

Indiana Jones and the Dial of Destiny Det fik en blandet modtagelse fra den brede offentlighed. Mange mangeårige fans satte pris på den respektfulde tone over for karakteren og det følelsesladede farvel. Andre forventede dog et mere dynamisk eventyr eller med en mindre fantasy-historie.

I Rådne tomater, scorede filmen ca 69% anmeldelse og en 88% fra offentligheden. I IMDb, fastholder en vurdering omkring 6.6/10, hvilket afspejler god, men ikke enestående, accept.

Med hensyn til billetsalg tjente filmen ca 384 millioner dollars på verdensplan, et beskedent tal sammenlignet med tidligere rater, selvom det er respektabelt i betragtning af den post-pandemiske kontekst og konkurrencen på tavlen.

Tekniske og visuelle aspekter

• Visuelle effekter: Den digitale foryngelse af Harrison Ford i åbningssekvensen i 1940'erne var et af de mest omdiskuterede tekniske aspekter. Mange roste den for dens realisme; andre fandt det foruroligende.
• Produktionsdesign: Filmen fastholder charmen ved eksotiske og gamle omgivelser, og genskaber både ruiner og byer fuld af liv. Periodeindstillingsarbejdet (1969) er meget veludført.
• Musik: Den legendariske John Williams Han komponerede soundtracket til dette afsnit, sandsynligvis hans sidste samarbejde med franchisen. Hovedtemaet bliver ved med at vække følelser, og de nye kompositioner akkompagnerer historiens tone perfekt.
• Adresse: James Mangold håndterer professionelt en udenlandsk franchise, respekterer Spielbergs arv, men giver et mere følelsesmæssigt og voksent blik på karakteren.

Konklusion

Indiana Jones and the Dial of Destiny Det er et nostalgisk, følelsesladet og respektfuldt farvel til en af biografens mest emblematiske helte. Selvom den ikke når friskheden eller perfektionen i de første tre omgange, er den klart over Krystalkranieriget (2008) i tone, udførelse og hjerte.

Filmen er ikke tænkt som en revolution, men derimod et kærlighedsbrev til en karakter, der har inspireret generationer. Harrison Ford tilbyder en mindeværdig præstation, fuld af nuancer og menneskelighed, som lukker sin cyklus med værdighed og uden behov for overdrevne heroiske tests.

Det er en afslutning, der ser på fortiden med respekt, på nutiden med oprigtighed og på fremtiden med et melankolsk smil. For fans repræsenterer det et velfortjent farvel; for nye seere, en indgang til en saga, der allerede er en del af biografhistorien.